Organistens musiksider
Tir d. 23. jul 2019 kl. 19:30

4. sommerkoncert
Giulia Biagetti, der er domorganist i Lucca i Toscana, spiller musik af italienske mindre kendte komponister, blandet med lidt tysk, fransk og sågar canadisk orgelmusik.
Tir d. 6. aug 2019 kl. 19:30

5. sommerkoncert
Johannes Skoog spiller et program med gammel fransk musik af Marchand og Grigny efterfulgt af en afdeling med Mozart og han slutter med nyere fransk musik af Florentz og Alain.
Tir d. 20. aug 2019 kl. 19:30

6. sommerkoncert
Jonathan Dimmock fra San Francisco spiller et afvekslende program med både amerikansk og europæisk orgelmusik. Fra amerika nyere musik fra Europa både gammelt og nyt.
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller bl.a. “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00


Tirili, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Søn d. 15. dec 2019 kl. 19:30

JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 20 julesalmer i stearinlysets skær.
Se flere koncerter . . . . .
Fransk orgelmesse med sang - Torsdag d. 15. marts 2018 kl. 19:30 (gratis)
Orglet i Saint Gervais, hvor François Couperin var organist
François Couperin kaldet "Couperin den store".
Han var en del af en stor musikerfamile.

Den franske orgelbarokmusik er primært liturgisk musik beregnet til at indgå igen gudstjenestelig sammenhæng.

Selvfølgelig kan musikken spilles ved orgelkoncerter, men en orgelmesse klinger unægtelig lidt af højmesse; altså gudstjeneste.

I vores danske højmesse er der kun to rene orgelled: præludium og postludium, men i den franske baroks gudstjeneste var orglet en integreret del af liturgien, og orglet repræsenterede uproblematisk en liturgisk tekst.

Francois skrev to orgelmesser: en til bykirkerne og en til klostrene.

Ved denne koncert fremføres messen til klostrene vekslende med gregorianske messeled sunget af kirkekoret akkompagneret af Anders Olesen på kirkens lille orgel.

En messe består normal af 5 faste led kaldet ordinarieled (sådan er det også i den danske højmesse bare med lidt andre ord).

De fem ordinarieled er: Kyrie (bøn), Gloria (glæde), Credo (trosbekendelsen), Sanctus (hellig-sangen i nadveren) og Agnus Dei (O du Guds Lam også nadver)



Koncertprogram . . . . .
François Couperin
(1668-1733) 
Messe pour les Convents de Religiieux et Religieuses

  I Kyrie: Plein jeu: premier couplet du Kyrie
  II Kyrie: Fugue sur la trompette: 2e couplet du Kyrie
  III Kyrie: Récit de chromhorne
  IV Kyrie: Trio à dessus de chromhorne et la basse de tierce: 4e couplet du Kyrie
  V Kyrie. Dialogue sur la trompette du grand clavier, et sur la montre, le bourdon et le nazard du pos

  VI Gloria: Plein jeu: premier couplet du Gloria
  VII Gloria: Petite fugue sur le chromhorne: 2e couplet du Gloria
  VIII Gloria: Duo sur les tierces: 3e couplet du Gloria
  IX Gloria: Basse de trompette: 4e couplet du Gloria
  X Gloria: Chromhorne sur la taille: 4e couplet du Gloria
  XI Gloria: Dialogue sur la voix humaine: 6e couplet du Gloria
  XII Gloria: Trio: Les dessus sur la tierce et la basse sur la trompette: 7e couplet du Gloria
  XIII Gloria: Récit de tierce: 8e couplet du Gloria
  XIV Gloria: Dialogue sur les grands jeux: dernier couplet du Gloria

  XV Offertoire. Sur les grands jeux

  XVI Sanctus. Premier couplet du Sanctus
  XVII Sanctus. Récit du cornet: 2e couplet du Sanctus

  XVIII Elévation. Tierce en taille

  XIX Agnus Dei. Agnus Dei
  XX Agnus Dei. Dialogue sur les grands jeux et dernier couplet d'Agnus Dei

  XXI Deo Gratias


Programnoter . . . . .
Man kunne sagtens betragte programmet ved denne koncert som en række mere eller mindre enslydende orgelsatser afvekslende med nogle ret uinteressante korte sange fremført af en- eller tostemmigt kor, men sådan er det langtfra. Der er en noget dybere mening med aftenens program.

Præmissen ved denne koncert er egentlig ret simpel: Et stykke orgelmusik kan sagtens være ordbærende!
Hvis jeg på et eller andet instrument spiller melodien til “det var en lørdag aften”, ville du genkende mit spil som “det var en lørdag aften”, fordi du kendte teksten, men du ville aldrig forbinde et stykke orgelmusik, som ikke spiller en decideret melodi med en given tekst. Jeg kan næsten garantere, at ingen blandt publikum kender musikken, du kommer til at høre den næste lille times tid, men jeg kan også garantere, at enhver, der har været til bare en enkelt gudstjeneste i en forkølet dansk sognekirke - og det er såmænd de fleste - har stiftet bekendtskab med store dele af teksten ved denne koncert.

Den franske orgelbarokmusik er primært liturgisk musik beregnet til at indgå i en gudstjenestelig sammenhæng. Selvfølgelig kan musikken spilles ved rene orgelkoncerter, men en orgelmesse klinger unægtelig lidt af højmesse; altså en gudstjeneste.


I vores danske højmesse er der kun to rene orgelled: Præludium og postludium, men i den franske baroks gudstjeneste var orglet en integreret del af liturgien, og orglet repræsenterede uproblematisk en liturgisk tekst. Heraf opstod begrebet “orgelmesse”. Francois Couperin skrev i en meget ung alder to orgelmesser: En til bykirkerne og en til klostrene.
Ved denne koncert fremføres messen til klostrene vekslende med gregorianske messeled sunget i en- eller to-stemmig udgave, ledsaget af kirkens lille orgel.


En messe består normalt af 5 faste led kaldet ordinarieled (sådan er det også i den danske højmesse bare med lidt andre ord).
De fem ordinarieled er: Kyrie (bøn), Gloria (lovprisning/glæde), Credo (trosbekendelsen), Sanctus (hellig-sangen i nadveren) og Agnus Dei (O du Guds Lam også i nadveren). Derudover figurer to ekstra led i en fransk messe. Det meget store offertorium, som notorisk er meget kraftigt, da det er dér, der samles penge ind. (Der er nemlig absolut ingen forskel på, at putte køkkenrulle i bunden af en dansk kirkebøsse eller spille kraftigt under indsamlingen. Begge dele har til hensigt at uhørliggøre mængden af raslende mønt). Alle franske/latinske messer slutter med de vise ord: Gå herfra: Ita missa est.

På bagsiden er angivet koncertens forløb. I første spalte med fed skrift og romertal anføres orgelsatser med en mere eller mindre forståelig titel. F.eks hedder første orgelsats “plein jeu”. Korsatserne har ingen titel udover den tekst, som koret synger. Teksten står på latin i 2. spalte og i dansk oversættelse i 3. spalte, og det gælder såvel orgel- som kordelen.
Kyriet består således af fem orgelsatser og fire korsatser ialt ni satser, som passende kan grupperes 3x3.
Gloriaet består altid af ni korsatser og ni orgelsatser. Der er, som det kan ses, mere tekst i gloriaet end kyriet.
Credo betyder “jeg tror” og det er altså trosbekendelsen. Der er meget tekst i trosbekendelsen, også mere end der lige er plads til på bagsiden, men grundlæggende er det en musisk absolut ikke subjektiv fremførelse af trosbekendelsesteksten.
Offertoriet har ingen tekst, mens Sanctus og Agnus Dei tekstligt er, hvad der sker ved enhver altergang i en dansk (og udenlandsk) kirke.
Det mest specielle i nadverdelen er ELEVATION. Ordet betyder “at løfte op”, og det er jo præcis, hvad en dansk folkekirkepræst gør med brød og vin, når præsten læser indstiftelsesordene.

Hør koncerten som den meget indtagende musik det er. Lad være med at forvente store smægtende arier af koret, for de synger nøgternt og enkelt teksten i små bidder.
Herunder har jeg noteret et par af de mest anvendte orgelklange. Franskmændene gav nemlig ikke deres orgelstykker titler. De kaldte stykkerne den klang, som de skulle spilles på.
Fortvivl ikke hvis du går galt i byen i programmet undervejs. Lyt til teksten (så godt det nu lader sig gøre i den store akustik) eller spørg din nabo, hvor vi er henne. Virker ingen af delene er koncerten færdig, når vi holder op med at spille og synge.

Plein Jeu: Almindelig kendt orgelklang med mixturer. Mere eller mindre kraftigt
Fugue sur les Trompette: En fuga spillet alene på trompeten
Recit de Cromhorne: Krumhornet er solostemmen
Dialoque (sur les grands Jeux): Et ekkostykke spillet på klangen Grand Jeu, der egentlig betyder “store stemmer”. Det er altid samtlige orglets trompeter.
Duo sur les tierces: En duo mellem to stemmer, der hver indeholder tertsregistre
Basse de Trompette: Trompeten spilles i venstre hånd (bassen)
Cromhorne sur la Taille: Krumhornet klinger i talje-lejet. Taljen er tenorstemmen. (hvis bassen er fødderne og sopranen er hovedet)
Dialogue sur la voix humaine: En dialog på den stemme der hedder “den menneskelige stemme”.
Tierce en Taille: En tertsklang, der klinger i tenorlejet.

Pressemeddelelse . . . . .
To orgler - to organist og fem korister.
Det er en noget anderledes koncert, der finder sted i Mariager kirke torsdag d. 15. marts kl. 19:30. Ikke mindre end to orgler, to organister og kirkens kor medvirker og på programmet er François Couperin orgelmesse til brug i klosterkirkerne og det må jo siges at være på plads al den stund, at Mariager kirke oprindeligt var en klosterkirke..
Couperin skrev kun to værker for orgel, som vi har overleveret i dag, og begge værker er såkaldte orgelmesser. En til bykirkerne og en til klosterkirkerne. En orgelmesse er en række satser, som er beregnet til at indgå i gudstjenestens liturgi, og som repræsenterer forskellige tekstelige led. De øvrige tekstlige led synges af kirkens kor akkompagneret af kirkens lille orgel.
Der kommer altså lyd fra begge ender af den store kirke.
Couperins orgelmusik regnes i dag som det ypperste fra den franske orgelbarok og alt man kan sagtens høre musikken som liflig koncertmusik eller som gudstjenestemusik alt efter temperament. Det er et fyldigt programark til koncerten, så det skulle være muligt at følge med.
Ved kirkens store franske orgel sidder kirkens organist Mikael Ustrup, og kirkens kor akkompagneres af organist Anders Olesen.