| | | | 1. sommerkoncert tirsdag d. 28. juni 2022 kl. 19:30 Mikael Ustrup - (gratis adgang)
 | | | Mariager kirkes organist - Mikael Ustrup - er født d. 28. juni 1963! | | Ved denne koncert markeres Mariager kirkes organists 40,5 års jubilæum som organist - idet 40 års jubilæet fandt sted i stilhed tidligere på året i coronatiden.
Mikael Ustrup spiller tre stykker af årets store organistfødselar: César Franck og derforuden fransk barokmusik af den tyske komponist Guillain og tysk musik af den danke komponist Buxtehude. |
Koncertprogram . . . . .
Cesár Franck
(1822-1890) | Pastorale (Opus 19) | 08:30 | Jean-Adam Guillain
(c. 1680 – efter 1739) | Suite du premier ton
Plein Jeu
Trio
Duo
Basse de Trompette
Récit
Dialogue
Petit Plein Jeu | 10:00 | Cesár Franck
(1822-1890) | Prélude, Fugue et Variation (opus 18) | 10:00 | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Praeludium og fuga i g-mol (BuxWV 150) | 07:30 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Fuga i g-mol (den lille) (BWV 578) | 04:00 | Cesár Franck
(1822-1890) | Choral nr. III i a-mol (FWV 40) | 13:00 | | 53:00 |
Programnoter . . . . .
Vittigheden lyder, at organister bliver organister, fordi de så kan tilbringe et helt arbejdsliv gemt bag en bunke piber; ingen ved hvem de er - hvad de laver, og hvad de hedder. De hælder bare mærkelig lyd ud i nakken på folk.
De lever deres anonyme quasimodo-liv højt oppe under tagspærene, og en dag går de på pension, uden at nogen ænser det.
Sådan kunne jeg måske lidt godt tænke mig, at det var i dag, men der er en del grunde til, at det ikke lige kan være sådan.
Dels valgte vi for mange år siden, at orglet skulle være et synligt instrument, og at man skulle kunne se, at der sad et menneske og spillede - dels har jeg såvel 40 års organistjubilæum (40,5) - 25 års jubilæum som ansat ved denne skønne kirke (egentlig 26,3 ), og oven i hatten er det min fødselsdag.
Derudover har en lumsk idé om, at en eller anden vil sige et par bevingede ord - og i disse situationer vil jeg egentlig helst gemme mig bag nogle piber og drikke en koncertøl i ubemærkethed kl. 20:30, men det må blive et farvel til anonymiteten i dag.
Jeg havde måske troet, nu da det er 200 året for Cesár Francks fødsel, at sommerens øvrige koncerterende organister ville spille de mest oplagte værker af Cesár Franck, og jeg så skulle “lukke hullerne” med nogle af de mindre oplagte værker, men ingen andre spiller Franck, så jeg blev “førstevælger” og det er godt for mig, for Cesár Francks musik er fremragende og iørefaldende. Godt nok er Cesár Franck franskmand (det er han nu ikke - han er Belgier, men regnes som en af de største franske orgelkomponister), og godt nok er orglet i Mariager kirke fransk (det er det ikke helt; orgelbyggeren regner det selv for tysk), og derudover er orglet stilistisk temmelig langt fra et oplagt Cesár Franck-orgel, men så må man så sno sig lidt og få det bedste ud af de forhåndenværende midler. Det er ved denne koncert blevet til tre af Cesár Francks “mindre værker” for orgel.
Der lægges ud med pastorale opus 19.
En pastorale er en hyrdesang, og hyrder sidder - i min forestillingsverden - ude i den tågede natur og spiller svagt og smukt på små blæserinstrumenter med bibelske navne. Stykket er tredelt: først lidt hyrdetåge - så et lidt mere oprørsk midterstykke spillet på orglets trompet, inden stykket til sidst vender tilbage til hyrdetågen - nu med tågehorn.
(I nutidens verden kører hyrder vist på motorcykel, men det tager jo unægteligt lidt af det æstetiske ud af billedsproget).
Et par hundrede år bagud i musikhistorien finder vi Jean-Adam Guillain, der er en fransk barokkomponist (og vi fortsætter nationalitetsroderiet, for han er tysker). Han har skrevet en række suiter, som på fransk vis bringer tilhøreren gennem den franske baroksmusiks klanglige ABC.
Hvad kalder man et stykke musik, hvis ikke komponisten har givet det en titel?
Tja - fransk barokmusik får på snedig vis titel efter den klang, komponisten har forestillet sig for værket.
Plein Jeu skal spilles på orglets grundstemmer og mixturer og bliver dermed kraftigt og majestætisk.
En trio har i sagens natur tre stemmer (to i højre og en i venstre). En duo bliver endnu simplere: en i hver hånd.
Selv med beskedne franskkundskaber er det ikke svært at oversætte Basse de Trompette til “med trompeten i bassen”, og det skulle meget gerne tydeligt fremgå af klangbilledet.
Recit er på franske orgler tredje manual, så solostemmen spilles på tredje manual inden dialoguen, som er et kraftigt festfyrværkeri af samtlige orglets trompeter, og hvad der eller ligger i værktøjskassen af fransk larm.
Der afsluttes med en lille Plein Jeu sats.
Om Prelude, fugue et variation er der bare at sige: nyd det. Det er ganske enkelt et af de mest indtagende temaer, der nogensinde er skrevet.
Jeg har valgt at spille Buxtehudes præludium og fuga i g-mol, fordi det var det første stykke musik jeg nogensinde hørte spillet på et Aubertin-orgel, og jeg var temmelig lamslået over klangen. Så 25 år efter at jeg hørte det, har jeg fået det lært, så I også kan høre det. Der er smæk for entreen i den sidste afsluttende meget rytmiske fuga.
Hvor Buxtehudes musik er forskellige afvekslende afsnit sat sammen, er Bachs fugaer monotematiske. Et ret langt fugatema gennemsyrer stykket, og hver eneste gang temaet spilles, fremføres samtidig dets modtema - kontrapunktet.
Man skulle tro, at det blev ensformigt og akademisk, men denne lille perle flyder afsted i godt g-mol-humør.
Koncertens sidste stykke er Francks choral i a-mol. I protestantisk forståelse er en koral en salmemelodi, men Franck bruger titlen helt anderledes. Nok er der en melodi, der optræder et stykke inde i værket på en sjov klang med tremulant, men melodien har ingen tekst og ingen refrence til noget kirkeligt. Efter et smukt lyrisk mellemspil vender choralen tilbage for fuld drøn. Det er musik for musikkens skyld.
Nu når jeg har gjort mig ulejligheden med at øve på musikken, skrive og trykke mere eller mindre muntre programnoter, må jeg heller krybe ud i den virkelige verden fra mit organistiske flyverskjul og med synlig oprejst pande (eller ryg) spille for jer. Uden nogen der lytter til musikkken, var der hverken grund til at komponere den eller fremføre den.
Tak for at I kom og lyttede.
Programnoter Mikael Ustrup
PS: Jeg læser gerne forord i bøger og kan se, at man gerne må takke betydningsfulde personer, så det vil jeg i dagens anledning gøre ved at tilegne denne koncert til mine forældre, som jo er grunden til at jeg er til, og som har fulgt og støttet mig igennem hele mit liv og arbejdsliv.
Også en tak til Vagn Christoffersen som gang på gang hjælper med at stemme orglet og ikke mindst til min kone, som troligt hopper rundt på pulpituret og trækker og skubber registre ind og ud og bladrer, mens quasimodoen bare skal spille noderne.
Pressemeddelelse . . . . .
Første sommerkoncert i Mariager kirke.
Når første sommerkoncert i Mariager kirkes sommerkoncerterække løber af stablen, er det en koncert lidt ud over det sædvanlige.
Koncerten spilles af Mariager kirkens organist - Mikael Ustrup - som samtidig markerer to runde mærkedage; dels har han været organist i 25 år i Mariager kirke - et jubilæum som fandt sted i løbet af coronanedlukningen og som derfor ikke tidligere har kunnet afholdes - og dels har han været ansat som organist i Den danske Folkekirke i 40 år.
Alt dette markeres ved koncerten tirsdag d. 28. juni kl. 1930.
På programmet huserer samtidig to fødselarer. På koncertprogrammet er der nemlig musik af César Franck - en af orgellitteraturens helt store og vigtige skikkelser - der i år fylder 200 år.
Kirkens organist er knap så gammel (men til gengæld i live) og har valgt at spille denne koncert på sin 59. års fødselsdag.
Foruden César Franck spilles der musik, som har haft betydning i organistens musikalske liv. Musikken byder foruden cesar Frank på værker af Gullian, Dietrich Buxtehude og Johann Sebastian Bach.
Menighedsrådet er i dagens anledning vært ved et lille efterfølgende traktement, og der er gratis adgang til denne tripple-jubilæumskoncert.
|
