| | | | Kammermusikkoncert lørdag d. 28. Jan. 2023 kl. 11:00 (gratis)
 | | | På den romantiserende litografi fra 1857 ses Mozart i sin dødsseng. Hans kone beder i baggrunden, mens Mozart dikterer sit requiem til sin elev Süssmayer. | | Musikere fra Randers Kammerorkester spiller ved denne formiddagskoncert kammermusik af Mozart, Beethoven og Süssmayer.
Marianne Leth, fløjte
Jette Kristensen, obo
Nicolas Sublet, violin
Esben Kjær, bratsch
Malthe Volfing Højager, cello
Har du lyst til at tage med ud at spise frokost efter koncerten, er der reserveret et antal pladser på Café Salt til en frokostbuffet efter koncerten kl. 12:30.
NB: Alle pladser på Café Salt efter koncerten er desværre allerede reserveret efter først-til-mølle-princippet. Sorry. Der bliver nok en anden gang med samme koncept
Der er heldigvis masser af plads i kirken til koncerten
Du reserverer en plads ved henvendelse til kirkens organist enten personligt, via mail: organist@mariagerkirke.dk eller SMS 61 35 54 47.
Man betaler selv for mad og drikkevarer (ca. 150 kr. for en frokostbuffet + drikkevarer).
Da der kun er et begrænset antal pladser, er der ikke reserveret plads før du modtager en frokostbekræftelse fra kirkens organist.
Det plejer at forløbe gnidningsløst, så mon ikke det også gør det denne gang. |
Koncertprogram . . . . .
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) | Kvartet for obo, violin, bratsch og cello K. 370
1) Allegro
2) Adagio
3) Rondeau: Allegro | 15:00 | Ludwig van Beethoven
(1770-1827) | Serenade for fløjte, violin og bratsch op. 25
1) Entrata, Allegro
2) Tempo ordinario d´un Menuetto - Trio 1 - Trio 2
3) Allegro molto
4) Andante con Variazioni
5) Allegro scherzando e vivace
6) Adagio – Allegro vivace e disinvolto | 26:00 | Franz Xaver Süssmayr
(1766-1803) | Kvintet for fløjte, obo, violin, bratsch og cello i D-dur SmWV 602
1) Allegro con brio
2) Adagio
3) Rondo; Allegretto
| 19:00 | | 60:00 |
Programnoter . . . . .
W.A. MOZART: OBOKVARTET
I Mozarts enorme produktion findes en række kammerværker for strygere og et enkelt blæseinstrument. Blandt disse værker er foruden obokvartetten en kvintet for strygere og klarinet - et instrument, som især havde Mozarts forkærlighed - samt fire fløjtekvartetter, hvor fløjten næsten optræder som solist med strygerne som akkompagnement.
Blæseinstrumenterne var på Mozarts tid endnu ikke på et så teknisk veludviklet niveau, og især var Mozart kritisk over for oboen, som - hvis den blev trakteret af middelmådige musikere - ifølge Mozart udstødte en ubehagelig og uskøn nasal tone. Mozart komponerede imidlertid Obokvartetten til sin gode ven Friedrich Ramm, der var en habil oboist, og som kunne kunsten at lokke de smukke sider frem af oboens væsen. Med Ramms talent som udgangspunkt har Mozart skabt en smuk balance mellem strygerne og oboen, hvor oboen på fornemste vis får lejlighed til at præsentere sig selv, men hvor instrumentet også i højere grad end de øvrige værker for blæsere og strygere indgår i et egentligt kammermusikalsk sammenspil med strygeinstrumenterne.
Obokvartetten er et eksempel på Mozarts mere diverterende og underholdende værker, hvor det er melodiernes og instrumenternes skønhed, der står i centrum frem for et mere dramatisk og problematiserende indhold. Efter præsentationen af første sats’ hovedtema begiver Mozart sig således ikke ud i en decideret gennemføringsdel, som den såkaldte sonateform normalt ville kræve - hvor hovedtemaet sammen med et sidetema gennemarbejdes og belyses på forskellig vis - men præsenterer i stedet en række nye smukke temaer og motiver af dem, som Mozart var fuld af.
Den langsomme adagios lidt mørkere stemning skaber en kortvarig kontrast til første sats’ lyse melodiske skønhed, før den afsluttende livlige rondo lægger ud med et forfriskende tema i de første otte takter, hvor oboisten for alvor får lov at folde sig ud.
LUDWIG VAN BEETHOVEN: SERENADE
Beethoven begyndte sin karriere som hofmusiker hos kurfyrste Maximilian Franz i fødebyen Bonn men flyttede i 1792 til Wien, hvor han forsøgte at klare sig som fri og uafhængig komponist uden de begrænsninger og forpligtigelser, som ansættelse hos en fyrste ville medføre. I Wien måtte han til gengæld leve af at sælge sine værker til forlagene og af økonomisk støtte fra mæcener, men alligevel havde han en større frihed til at skabe det, han selv følte behov for at udtrykke i musikken, frem for at komponere på ordre fra en fyrste. Dermed fødtes en ny opfattelse af komponistens rolle - han var ikke længere blot en dygtig musikalsk håndværker men en kunstner, der levede i sin egen ophøjede verden med en større indsigt i livets store spørgsmål, som kunne formidles gennem kunsten. Beethoven blev således forløberen for den efterfølgende romantiske periode, hvor der var fokus på det store og personlige følelsesmæssige udtryk. Selv lod han sig bl.a. inspirere af den franske revolutionsmusik og brugte sin kunstneriske frihed til at hylde revolutionens ideer om frihed, lighed og broderskab. I den sidste periode af sit liv komponerede han bl.a. en række mere eksperimenterende strygekvartetter, som med et næsten eksistentialistisk indhold vil mere en blot være toner i sammenspil med hinanden.
Hvor historien om Beethoven først og fremmest handler om den geniale komponist, der med rynker i panden grubler over sine temaer og sin skæbne, er det imidlertid en mere ungdommelig og ubekymret Beethoven, der kommer til udtryk i Serenaden for fløjte, violin og bratsch. Her udfolder han et sprudlende melodisk og ungdommeligt overskud, hvor musikken bliver til en umiddelbar leg med toner og rytmer. Det er således ikke de store ideer og forestillinger, der står på spil, det drejer sig derimod om charme, sødme og musik komponeret for musikkens og glædens egen skyld. Den første af Serenadens seks satser, der har overskriften “Entrata” (indledning), åbner med nogle friske fanfarer, der er kendetegnet af en særlig rytmisk lethed, hvor Beethoven leger med og forskyder den faste betoning i de fire slag i takten. Den lethed, der præger hele Serenaden, er også et resultat af besætningen - fløjte, violin og bratsch - hvor Beethoven har fravalgt den fornemmelse af bas, tyngde og fundament, som en kontrabas, cello eller fagot ville have tilføjet.
Anden sats er en let menuet med to trioer - kontrasterende mellemspil - der begge har en næsten barok- eller rokokoagtig karakter med hurtige og løbende toner i henholdsvis violin, bratsch og fløjte. I tredje sats går Beethoven fra dur til mol og giver dermed værket et lille strejf af alvor og tyngde, der dog umiddelbart modsiges af satsens mellemspil i en let D-dur. Den næste langsomme sats består af et smukt indledende tema, der efterfølges af tre variationer med henholdsvis fløjte, violin og bratsch i hovedrollen. Femte sats har en næsten overstadig friskhed og overskud, der bl.a. kommer til udtryk i nogle opadgående skalabevægelser i en hoppende såkaldt punkteret rytme. For at sætte den næsten sangvinske stemning i relief og for dermed i endnu højere grad at understrege den opstemte dur-stemning, indeholder satsen dog også en mellemdel i mol. Sidste sats begynder klassisk med en langsom adagio. Derefter følger med både kraft og elegance en frisk sats opbygget som en rondo, hvor et iørefaldende tema hele tiden vender tilbage mellem kontrasterende mellemspil. Sidste sats sætter effektivt og med højt humør punktum for den optimistiske sindsstemning og positive livssyn, som hele værket indeholder.
FRANZ XAVER SÜSSMAYR: KVINTET FOR FLØJTE, OBO, VIOLIN, BRATSCH OG CELLO
Hvis ikke Mozart helt ironisk døde midt i arbejdet med sit rekviem - en dødsmesse - ville Franz Xaver Süssmayr i dag tilhøre gruppen af glemte og ukendte komponister. Det blev imidlertid Süyssmayr, der på baggrund af nogle skitser fra Mozarts hånd fuldendte rekviemmet, som i dag står som et af Mozarts største mesterværker. Dermed havde Süssmayr sikret sig sin plads i eftertiden. I det wieneriske musikliv havde Süssmayr dog i slutningen af 1700-tallet en vis berømmelse især på grund af en række operaer, som dog ikke står på programmet i operahusene i dag. Tager man et bredt blik ned over musikhistorien, vil en række store navne træde lysende frem - Bach, Mozart, Beethoven osv. - men i virkeligheden har der til alle tider været en underskov af komponister, som skrev god og iørefaldende musik, men som ikke lige havde den helt særlige ekstra genialitet, som sikrer en plads i koncertsalene og på Spotify flere hundrede år efter deres død.
Efter en grundlæggende uddannelse i såvel violin- og orgelspil som filosofi og jura blev Süssmayr ansat som sanger, violinist og organist ved klostret i Kremsmünster i Østrig. Her var der i anden halvdel af 1700-tallet et levende musikliv, og især dyrkede man opsætning af operaer i en tradition, som hørte den særlige Benedikter-orden til, og hvor Süssmayr bidrog som komponist. i 1788 flyttede Süssmayr til Wien, hvor han blev Mozarts assistent og muligvis elev, og hvor han også studerede komposition hos Antonio Salieri - en af Mozarts kolleger, der ifølge en sejlivet men dog efter al sandsynlighed falsk myte, der blev gentaget i filmen Amadeus, skulle have stået bag Mozarts død.
I Süssmayrs Kvintet for fløjte, obo og strygetrio forenes koncertens fem instrumenter i en samlet afslutning. De to blæseinstrumenter indtager en naturlig hovedrolle i forhold til de tre mere akkompagnerende strygeinstrumenter, men strygerne - og især violinen - har dog også en vigtig melodisk rolle i sammenspillet med blæserne. Kvintetten består af tre satser, hvor den første sats forløber i et friskt tempo, anden sats er rolig og afbalanceret, mens sidste sats er en rondo, hvor det gennemgående tema med jævne mellemrum vender tilbage. I sidste sats tæller Süssmayr til to, men i de afsluttende takter skaber Süssmayr en lille og frisk tempomæssig variation ved at spille det gennemgående tema i den tre-delte 3/8-dels takt.
Programnoter: Bjarne Mørch Jensen
Pressemeddelelse . . . . .
Kammermusik i Mariager kirke.
De to af komponister er kendt af de fleste mennesker - den sidste er en aldeles fremragende komponist, men i dag primært kendt for at være den mand, der færdiggjorde et af historiens mest sagnomspundne requier.
Musikere fra Randers Kammerorkester giver en formiddagskoncert i Mariager kirke lørdag d. 28. januar kl. 11:00, og på programmet er musik af Mozart, Beethoven og Süssmayer.
Af Mozart spilles en obokvartet for 3 stryger og selvfølgelig obo. Beethoven er repræsenteret med en serenade for den sjældne besætning fløjte, violin og bratsch.
Når den sidste og mest ukendt komponist lægger partitur til, er det for besætningen obo, fløjte, violin, bratsch og cello; altså samtlige medvirkende musikere.
Süssmayer sad - ifølge historien - ved Mozarts dødsleje og fik de sidste instrukser til, hvordan Mozart ville have færdiggjort sit requiem, og i dag er det mest det, der gør Süssmayers navn kendt.
Süssmayer var dog også en fremragende komponist, som man kan få en sjælden lejlighed til at høre ved koncerten i Mariager kirke.
Koncerten tager en times tid, og der er gratis adgang.
|
