Mariager kirkes musiksider

  OBS

Händels MESSIAS opføres i Mariager kirke søndag d. 15. dec. kl. 15:00 - læs mere her // køb din billet her

Lør d. 30. nov 2024 kl. 16:00
"Julen har englelyd"
Randers Kammerorkester og Andrea Pellegrini fremfører 300 års julemusik fra arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag.
Lør d. 7. dec 2024 kl. 15:00
Korjulekoncert
Klosterkoret med orkester fremfører julekantater af Buxtehude foruden traditionel julemusik
Efter koncerten er der traditionen tro jule-nachspiel i klostret.
Søn d. 15. dec 2024 kl. 15:00
MESSIAS
George Friederich Handels berømte oratorium fremføres af Coro Misto, musikere fra Odense Symfoniorkester og 4 unge internationale solister. Dirigent Søren Birch.
Ons d. 18. dec 2024 kl. 19:30
JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 24 julesalmer i stearinlysets skær.
5. sommerkoncert tirsdag d. 22. august 2023 kl. 19:30 Christian Tarabbia, orgel (50 kr.)

Christian Tarabbia er til daglig organist ved Collegiata del Santa Maria i Arona
Ved denne sommers sidste orgelkoncert får Mariager Kirke besøg af italieneren Christian Tarabbia.
Han har studeret barokmusik på ”Caludio Abbado”-musikinstituttet i Milano.

Til daglig er Christian Tarabbia organist Collegiata del Santa Maria i Arona, hvor han også er leder af den internationale orgelfestival samme steds.

Ved koncerten i Mariager kirke spiller Christian Tarabbia et hovedsageligt tysk program med musik af bl.a. Scheidemann, Böhm, Bach, Mozart og Mendelssohn.


Koncertprogram . . . . .
Antonio Martín y Coll
(1650-1734) 
Bayle del Gran Duque (From "Flores de música")
Heinrich Scheidemann
(ca. 1595–1663) 
Erbarm dich mein, o Herre Gott

  2 versus
George Böhm
(1661-1733) 
Prelude, Fugue and Postludium in g minor
Johann Sebastian Bach
(1685-175) 
Aria "Schafe können sicher weiden" from Cantata BWV 208
Præludium og fuga i a-mol  (BWV 543)
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) 
Adagio from Clarinet Concerto K 622
Johann Christian Kittel
(1732-1809) 
Preludium pro organo pleno in a minor
Felix Mendelssohn Bartholdy
(1809-1847) 
Thema mit Variationen
Allegro [Choral and Fugue] in d minor


Programnoter . . . . .
Ærlighed er en god ting, så jeg indrømmer gerne, at jeg ikke anede der fandtes en komponist der hed Antonio Martín y Coll. Da der stod en ensomt “y” i hans navn, gættede jeg på, at han var fra Spanien, hvilket google var så flink at bekræfte. Google kunne også oplyse om, at ingen anede hvornår han er hverken født eller død, men som der lakonisk står: “han døde i et kloster sikkert efter 1733 og før 1735. Død er han i hvert fald! Lang historie kort: jeg aner heller intet om den musik han har skrevet. Så er vi sikkert alle i samme båd.

Jeg er på noget sikrere grund med Heinrich Scheidmann, som regnes for en af grundlæggerne af det, der hedder “den nordtyske orgelskole”. Det er den frie improvisatoriske måde hvorpå de følgende århundredes orgelmusik blev udformet. Hans musik var beregnet til gudstjenestebrug (musik for musikkens egen skyld var ikke en mulighed, før kirken slap sit greb om alt og alle nogle århundrede senere). Erbarm dich mein, o Herre Gott, er to vers af en salme, vi ikke kender på dansk og derfor ikke ved, at vi ikke helt kan genkende i den forsirrede musik, så vi havner ad omveje ved “musik for musikkens egen skyld”.

Med George Böhm er vi så i centret af den udvikling, som Scheidemann er en af stamfædrene til: den nordtyske udtryksfulde frie barokmusik.
Ved skæbnens ironi er dette det eneste stykke musik i denne sommers koncertprogrammer som fremføres to gange, så jeg copy-paster, hvad jeg skrev i programnoterne for 14 dage siden:
“Værket er i en fri fabulerende stil med masser af tonegentagelser og akkorder. 
Små langsomme afsnit forbinder præludium, fuga og det afsluttende akkordagtige postludium.
Normalt gå vi ud af kirken efter et postludium, men bliv endelig siddende.”

Og det bliver endnu tyskere med tyskeren Johann Sebastian Bach. Ingen over eller ved siden af Bach!

Så kunne man måske forledes til at tro, at vi skulle høre et stykke orgelmusik af Bach, men ak nej!
 Vi skal høre en aria fra en af Bachs godt 200 kantater. Hvordan Christian Tarabbia omformer en arie for to fløjter, sangstemme, cello og cembalo til orgel bliver spændende at høre, men jeg lover jer, at de to fløjtestemmer mere end noget andet er en ørehængermelodi.
“Rigtig orgelmusik” er Bachs Præludium og Fuga i a-mol. Præludiet åbner med en sand perlerække af enstemmige sekstendedels akkorder kun afbrudt af trioliserede skalaer. På et tidspunkt dukker et pedal frem af disen som også lige vil vise, at man kan spille det samme i pedalet som i hænderne, og derfra går musikken sin sikre og ufejlbarlige gang via en fuga med ret langt med let genkendeligt tema.

I pressemeddelelsen til denne koncert skrev jeg, at der ville blive spillet østrigsk orgelmusik. Ærlighed er godt, men det er nu alligevel løgn. Der bliver spillet musik af Østrigeren Wolfgang Amadeus Mozart, og selvom han var organist i sine tidlige år, er det nu ikke orgelmusik han er mest kendt for (faktisk overhovedet ikke, nu vi skal være helt ærlige). Han er til gengæld rigtig kendt for at have skrevet en klarinetkoncert for orkester i tre skønne satser, hvoraf 2. sats står som noget af den smukkeste musik der nogensinde er skrevet. Langt langt væk fra den nordtyske orgelsovs. For gentage mig selv: Hvordan Christian Tarabbia omformer en koncert for klarinet på et instrument som ikke tilnærmelsesvis har en klarinetklang bliver spændende at høre, men jeg lover jer, at temaet er en ørehængermelodi. (Hvis du gerne vil høre det igen, så se filmen “Out of Africa” om Karen Blixen, hvor temaet bruges flittigt).

Alle kan lide Felix Mendelssohn Bartholdy-Bartholdy! Felix betyder lykkelig, og selvom Mendelssohn døde som kun 38-årig, er der intet i hans store musikproduktion, som så meget som antyder livsgenvordigheder, musikken er altid ubesværet og lykkelig - også den i mol. Alle kan lide Felix’s musik!










Efter koncerten serveres der et glas barok-vin eller barok-vand enten lige udenfor kirken eller i Klostret på den anden side af den store hvide kirke, med det fine barok-orgel. 









Pressemeddelelse . . . . .
Italiensk organist i Mariager Kirke.

Sommeren er ved at gå på hæld og det er Mariager kirkes sommerkoncerter så også.
Ved den sidste af sommerens fem orgelkoncerter får kirken besøg fra Italien.
Christian Tarabbia har taget den lange ved for at spille to koncerter i Danmark. Den ene af dem i Mariager Kirke tirsdag d. 22. august kl. 19:30.
Han har studeret barokmusik på ”Caludio Abbado”-musikinstituttet i Milano og til daglig er Christian Tarabbia organist Collegiata del Santa Maria i Arona, hvor han også er leder af den internationale orgelfestival samme steds.
Ved koncerten i Mariager kirke spiller Christian Tarabbia et hovedsageligt tysk program med musik af bl.a. Scheidemann, Böhm, Bach, Mozart og Mendelssohn.
Så kom og hør en italiener spille tysk musik i Danmark på et franskbygget orgel.
Der tages en beskeden entré og efter koncerten er der vanen tro et glas vin/vand, for dem, der har tid, lyst og mulighed for det.



KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024