Mariager kirkes musiksider

  OBS

Händels MESSIAS opføres i Mariager kirke søndag d. 15. dec. kl. 15:00 - læs mere her // køb din billet her

Lør d. 30. nov 2024 kl. 16:00
"Julen har englelyd"
Randers Kammerorkester og Andrea Pellegrini fremfører 300 års julemusik fra arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag.
Lør d. 7. dec 2024 kl. 15:00
Korjulekoncert
Klosterkoret med orkester fremfører julekantater af Buxtehude foruden traditionel julemusik
Efter koncerten er der traditionen tro jule-nachspiel i klostret.
Søn d. 15. dec 2024 kl. 15:00
MESSIAS
George Friederich Handels berømte oratorium fremføres af Coro Misto, musikere fra Odense Symfoniorkester og 4 unge internationale solister. Dirigent Søren Birch.
Ons d. 18. dec 2024 kl. 19:30
JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 24 julesalmer i stearinlysets skær.
Sidste sommerkoncert med Roger Sayer - tirsdag d. 20. august 2024 kl. 19:30 (Entré 50 kr.)

Roger Sayer har blandt mange fornemme præstationer indspillet Hans Zimmers musik til filmen Interstellar.
Roger Sayer spillede en af åbningskoncerterne på orglet i Mariager i 2010, og i 2020 skulle han have spillet i 10-året for orglet, men en lille virus satte et brat stopper for det.

Roger Sayer har spillet mange koncerter i Danmark, så det er ikke mærkeligt, at han er bekendt med Johann Peter Emilius Hartmanns sonate i g-mol. Et af dansk orgelmusiks hovedværker.

Foruden Hartmannsonaten er spiller Roger Sayer ved sommerens sidste koncert musik af Mendelssohn, Rheinberger og Bach.

Koncertprogram . . . . .
Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) 
Sonate nr. 3 i A-dur  (opus 65,3)
  Con moto maestoso
  Andante tranquillo
10:00
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Concerto i d-mol  (BWV 596)11:00
Josef Rheinberger
(1839-1901) 
Cantilena from Sonata 1106:00
Johann Peter Emilius Hartmann
(1805-1900) 
Orgelsonata i g-mol  (opus 58)

  Allegro marcato
  Andantino
  Passion-Intermezzo. Lento
  Allegro poco agitato
18:30
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
O Mench, bewein dein Sünde groß  (BWV 622)
  à 2 claviers et pédale
06:00
Præludium og fuga i C-dur  (BWV 545)05:30
57:00


Programnoter . . . . .
Af Mendelssohns ialt seks sonater for orgel, er sonaten i A-dur den eneste, der kun har to satser.

Sonatens første sats begynder - og slutter - med et stort bredt anlagt akkordisk afsnit med typisk lyttevenlige Mendelsohnske akkorder. Mellem disse kommer så et afsnit, med en sjov lidt “spids” kromatisk fuga, hvor det stille og roligt viser sig, at den Lutherske salme “Af dybsens nød, o Gud til dig” spilles i pedalet i lange nodeværdier under denne fuga. Efter otte minutter kunne Mendelssohn egentlig godt have sluttet hele seancen som en en-satset sonate, men Mendelssohn lader roen sænke sig i en smuk, kort og meget iørefaldende 2. sats.

Vi ved, at Johann Sebastian Bach gik til Lübeck for at lade sig inspirere/undervise af Buxtehude. Vi gætter på at Bach har fået undervisning af George Böhm (sandsynligt - men historisk ubekræftet). 
Vi ved at Bach var inspireret af Vivaldis musik, og koncerten i d-mol er Bachs orgeltransskription af en koncert for orkester skrevet af Vivaldi.
Bachs transskription er bemærkelsesværdig ved, at det er det eneste sted i hele Bachs store orgelproduktion, at han præcist har skrevet, hvilke stemmer organisten skulle anvende, så mon ikke Roger Sayer åbner første satsen med en principal 4’ i højre hånd; en anden principal 4’ i venstre hånd og en principal 8’ i pedalet. (Hvis du ikke forstod en hujende bønne af det - så pyt. Musikken er fremragende: Italiensk musik på tysk orgelvis - spillet på et fransk orgel i Danmark af engelske fingre).

Ved en af de foregående sommerkoncerter spurgte orgelsolisten mig om, hvad der fandtes af dansk romantisk orgelmusik. Jeg åbnede munden - - og lukkede den så straks igen. Da jeg havde tænkt mig lidt om, åbnede jeg endnu en gang munden og sagde: Hartmanns g-mol sonate og Niels W. Gades tre tonestykker. (Der findes selvfølgelig andet, men Danmark glimrer ikke med store romantiske orgelkomponister, der rækker ud over landets grænser).
Vi ved ikke præcist hvornår orgelsonaten i g-mol er komponeret, men vi ved, at den er komponeret før 1857 idet der i et musiktidsskrift fra 1857 står, at Hartmann har komponeret ”to utrykte Sonater for Orgel og Claveer”. Så sent som i 1885 står der i en annonce: ”I går udkom på mit Forlag en ny Orgel-Sonate af Professor J.P.E. Hartmann tilegnet Dr. Hans von Bülow”. Den tyske dirigent og musikkritiker m.m. Hans von Bülow var på besøg i København i 1855 og hørte bl.a. Hartmann spille egne orgelkompositioner, så det er ganske tænkeligt, at Hartmann skrev sin sonate til denne lejlighed. Den lange tid fra stykket blev komponeret til det blev udgivet, gav Hartmann tid til at revidere værket, samt at tilføje 3. sats passion-intermezzo, som ikke var en oprindelig del af sonaten.

Denne sommers fem sommer-orgel-koncerter slutter med to stykker af orgelkomponisten over dem alle: Bach. 
Først sørgmodigt i langfredagskoralen over salmen “Menneske begræd din store synd” (underforstået at vi mennesker korsfæstede Jesus - - - - at det skulle ske er en helt anden diskussion som teologer har forsøgt at forklare i 2000 år).
Til slut sprudlende musik i C-dur. 
Et temmelig sent præludium og fuga fra Bachs hånd men fængende og storslået.




Pressemeddelelse . . . . .
Engelsk organist spiller i Mariager kirke.
Sommeren går på hæld, og det samme gør Mariager kirkes sommerkoncerter.
Der har indtil nu været afholdt fire orgelkoncerter – dette år med ene udenlandske solister - og ved sommerens sidste koncert får Mariager kirke besøg af den engelske organist Roger Sayer.
Han er til daglig direktør for musik ved Temple Church i det centrale London og bestred tidligere stillingen som organist og direktør for musik ved den store Rochester Cathedral.
Roger Sayer har blandt mange fornemme præstationer indspillet Hans Zimmers musik til filmen Interstellar.
Interstellarmusikken spiller Roger Sayer ikke i Mariager kirke, mental gengælde spiller han hele to koncerter med denne filmmusik i Aalborg Domkirke, dagen efter koncerten i Mariager, der finder sted tirsdag d. 20. august kl. 19:30 og på programmet er her musik af bl.a. Mendelssohn, Rheinberger og Bach.
Roger Sayer har spillet mange koncerter i Danmark, så det er ikke mærkeligt, at han er bekendt med danskeren Johann Peter Emilius Hartmanns sonate i g-mol. Et af dansk orgelmusiks hovedværker.
Det bliver anden gang Roger Sayer spiller koncerter på kirkens store Aubertin-orgel, idet han også spillede til kirkens åbningskoncerter i 2010, hvor orglet lige var blevet opstillet.
Der tages en beskeden entré til denne koncert - men har du betalt for to koncerter, er de øvrige af sommerens koncerter gratis, ligesom der er en meget stor grupperabat. Børn/unge og studerende har gratis adgang.







KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024