Mariager kirkes musiksider
Søn d. 14. apr 2024 kl. 15:00
Korkoncert
Koret SORA synger klassiske satser for kvindekor, nyere kompositionsmusik for kvindestemmer samt folkemusikalske satser fra Danmark, Norden og andre lande.
Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg.
Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven
2. sommerkoncert tirsdag d. 28. juni 2016 kl. 19:30 Mikael Ustrup, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
    

Mikael Ustrup har i 2016 været Mariager kirkes organist i 20 år.

Orglet i Mariager kirke er stilistisk en blanding af fransk og tysk.
Bygget i det område i Europa, som gennem historien har svinget mellem at være fransk eller tysk.

Krig er ikke godt, men kultur er godt. Således repræsenterer orglet noget af det bedste fra både fransk og tysk kultur/orgelbygning.

Det kommer også til udtryk i programmet ved denne koncert.
Kirkens organist siden 1996 Mikael Ustrup, der faktisk har fødselsdag lige præcis denne dag, har sammensat en program bestående af fransk barokmusik ved Jacques Boyvin, tysk barokmusik ved Johann Bach og endelig Alexander Guilmant, der er repræsenteret med den store mægtige 1. sonate, hvor man udover at spille med ti fingre også spiller med hele tre fødder (hvordan det lader sig gøre er organist problem.

Publikum skal blot nyde dette store værk.




Koncertprogram . . . . .
Jacques Boyvin
(ca. 1650-1706) 
Suite du premier Ton
  Grand plein jeu
  Fugue grave
  Récit de cromhorne ou de petite tierçe
  Concert pour les fluttes
  Trio
  Fond d'orgue
  Duo
  Tierçe en Taille
  Trio à deux dessus
  Basse de trompette
  Grand dialogue
21:00
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Kyrie, Gott Vater in Ewigkeit  (BWV 669)
  Canto fermo in soprano à 2 Clav. et Ped.
03:00
Christe, aller Welt Trost  (BWV 670)
  Canto fermo in Tenore à 2 Clav. et Ped.
05:00
Kyrie, Gott, Heiliger Geist  (BWV 671)
  a 5 Canto fermo in Basso Cum Organo pleno
04:30
Alexandre Guilmant
(1837-1911) 
Sonate nr. 1 i d-mol  (op. 42)

  Introduction et Allegro
  Pastorale
  Final
26:13
59:43


Programnoter . . . . .
Hvem bestemmer, hvad der skal spilles ved en koncert?
Normalt siger jeg, at der er to om det: aftenens solist og orglet.
Køb en god violin og øv dig i 80-90 år, så kan du spille en hel del violin-repertoire, men med orglet er det anderledes. Al musik kan sådan set spilles på orglet al den stund, at der både er tangenter og pedaler. Det er dog ikke alle orgler, der har lige mange tangenter! hverken i hænder eller fødder! På nogle orgler er det ikke en gang alle tangenter, der kan spille. Man har simpelthen sparet nogle af de mindst brugte piber væk. (Spareøvelser er ikke en ny disciplin).
Alle orgler er forskellige, og derfor skal der altid foretages repertoire- og klangvalg ved dette instrument.
Jeg har i aften valgt et fifty-fifty program af lige dele barok og romantik. Musik som jeg synes klæder orglet, og af gode grunde musik jeg godt kan lide - ellers ville jeg næppe have valgt det.

Det er egentlig ret simpelt. I fransk barokmusik findes der to store klange, og i orglet findes der to forskellige slags piber. Alle de piber man kan se på et orgel ligner lidt en forvokset metal-blokfløjte. Man puster luft i den ene ende, så rammer luften den lille sprække i blokfløjten (kaldet labium, som betyder læbe) og alt efter hvor lang piben er, kommer der forskellige toner. Disse piber, hvoraf der i dette orgel er ca. 2500, kaldes labialpiber.
Den anden type piber kan sammenlignes med en harmonikas måde at frembringe lyd på. Der er en lille metaltunge, der sættes i sving og forstærkes, og disse piber kaldes derfor tungestemmer. Dem er der ca. 500 af i kirkens orgel.

Boyvins suite på i alt 11 mindre satser begynder med den store klang, der hedder Grand Plein Jeu. Det betyder kort fortalt alle labium-stemmer i orglet. Vi kunne måske kalde det præludiet i gudstjenesten.
Til gengæld slutter suiten med en sats, der hedder Grand Dialogue - postludiet om man vil - hvilket er det modsatte: alle orglets tungestemmer på én gang.
De to klange blandes aldrig; det er et enten eller. (De er nu hver især kraftige nok til, at du ikke lige falder i søvn).
Ind imellem kommer 9 satser (gudstjenesten?), som på vanlig fransk stil præsenterer de forskellige klange, som hørte sig til i den franske barokmusik.
Satserne har sjove navne, men navnene på satserne fortæller præcis hvilken klang komponisten forestillede sig satsen skulle spilles på. Ikke meget fritvalgsordning her. Til gengæld kræver det et anseeligt orgel at kunne indfri komponistens krav. Skulle du miste orienteringen i de mange satser undervejs, kan jeg give to hint: efter ca. 16-17 minutter og en meget kraftig sats, går vi over til næste komponist.

De 11 satser i Boyvins suite er ikke et udtryk for at 11 er et helligt tal, men 3 er i den grad et helligt tal.
Boyvins suite kunne have haft færre eller flere satser, uden at en eneste numerolog ville have hævet et øjenbryn.
Anderledes med Bach og hans tre kyrie-koraler.
Bønnen Kyrie, som i hundredevis af år har været indledningen til gudstjenesten, består af tre tekstdele: 
“Herre forbarm dig - Kristus forbarm dig - Herre forbarm dig”. Det er forholdsvis lidt tekst til 13 minutters musik.
Kyrie-melodien kender du ikke, og det er egentlig også lige meget. Det er måden hvorpå Bach behandler den givne melodi, der er det interessante.
I første kyrie-sats klinger melodien i sopran-lejet: Gud er i det høje, og sopranen er den øverste stemme.
I den anden kyrie-sats klinger melodien i tenor-lejet - altså mellemlejet: Kristus er bindeleddet mellem Gud i det høje og mennesker her på jorden.
Den sidste kyrie-sats har melodien i pedalet: Helligånden, der virker blandt os mennesker her nede på jorden.
På den måde fik geniale Bach lige anskueliggjort en hel del basal kristendom i løbet af tre stykker kontrapunktisk musik.

Alexandre Guilmant kan roligt kaldes en af de første og største virtuoser i orgelverdenen. 
En af de første til at give koncerter i USA (før flyvemaskinen og emailen). Han fungerede som organist i Trinité-kirken i Paris i over 30 år, men var samtidig utrolig aktiv som både pædagog, udgiver og komponist.
Hans første af mange sonater for orgel er komponeret i 1874. Den findes i to versioner; en ren orgeludgave og en senere version bearbejdet for orkester og orgel.
1. sats er todelt med en kraftig ekspressiv introduktion efterfulgt af en inciterende maskulint tema, der først præsenteres i pedalet, hvorefter det bearbejdes og siden kombineres med det mere feminine sidetema.
2. sats er en pastorale. Som alle pastoraler i taktarten 12/8 og svagt, da hyrderne på marken for ca. 2000 år siden jo ikke havde orgler af Mariager kirkes volumen at gøre godt med, men kun fløjter og skalmejer etc.
3. sats er et festfyrværkeri af barokke dimensioner. Barokt fordi temaet kunne være et tema fra barokken, og barokt fordi der i afslutningen ind i mellem spilles med hele tre toner ad gangen i pedalet foruden et anseeligt antal fingre.

Uden at skulle drage paralleller til den virkelig verden, synes jeg det er sjovt,
at det oftest i disse store franske orgelsonater er det feminine sidetema, der altid triumferer til slut.
Ikke alene overtrumfer sidetemaet det maskuline tema i betydning, men svinger sig også op til uanede lyddimensioner når slutakkorden sender luft gennem hele 337 piber på én gang.
Kig lidt på nodebilledet: sådan slutter små 30 minutters fransk orgelsonate, inden der som sædvanligt bydes på et - for mit vedkommende sikkert tiltrængt - glas efter koncerten.













Pressemeddelelse . . . . .
2. sommerkoncert i Mariager Kirke.
Kirkens organist - Mikael Ustrup - er idémanden bag kirkens store orgel, og han var manden bag tangenter, da orglet blev officielt indviet i maj måned 2010. Siden har der været mange orgelkoncerter i kirken og ved sommerens 2. orgelkoncert sidder han igen bag tangenter.
Mikael Ustrup er født d. 28. juni en gang i 60'erne og som en lille morsom fødselsdagsgave spiller han ved koncerten i Mariager kirke tirsdag d. 28. juni kl. 19:30 musik, som ligger hans hjerte nær.
Der er fransk barokmusik af Jacques Boyvin. Hans suite bringer alle orglets franske klangfarver i brug.
Johann Sebastain Bach er repræsenteret af tre orgelkoraler over den samme gregorianske kyriemelodi. Korlaerne er fra Bachs store cycklus dritter teil.
De sidste 30 minutter af koncerten er igen fransk. Alexandre Guilmants monumentale 1. sonate i tre satser. Ikke alene spiller spilles der i finalen med ti fingre. Der spilles også med tre fødder (hvordan det lader sig gøre er organistens problem). Publikum skal bare nyde denne store musik, som lader sig realisere på kirkens store instrument.
Som altid er der et glas efter koncerten.
Læs mere på: musik.mariagerkirke.dk


CV . . . . .
Mikael Ustrup er født i Skagen d. 28. juni 1963.
Han aflagde kirkemusikalsk diplomeksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1990.
I 1996 blev ansat som organist i Mariager Kirke, hvor han har opbygget kirkens omfangsrige koncertliv og været idemand til at kirken i 2010 efter 10 års arbejde, kunne indvie det store spektakulære 46 stemmers orgel bygget af den franske orgelbygger Bernard Aubertin.
Mikael Ustrup er også manden bag Mariager kirkes meget omfattende hjemmeside, hvor man blandt meget andet kan høre samtlige samlemelodier indspillet på kirkens orgel.

KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024