| | | | Nytårskoncert med franske og engelske toner. Søndag d. 7. januar 2018 kl. 16:00 (gratis)
 |
|
Paris - orglernes Mekka. |
 |
|
Jehan Alain døde d. 20. juni 1940 i den store meningsløse krig. |
|
2017 stod i den grad i refomationens tegn så nytårskoncerten i 2018 er hermetisk renset for protestantisk tysk musik.
I stedet er der fransk og engelsk musik på programmet.
Der lægges ud med to mindre stykker af franskmanden Jehan Alain. Han døde ved fronten i 1940, men nåede at efterlade os noget af den mest betydningsfulde orgelmusik i det forrige århundrede.
César Franck er indbegrebet af fransk højromantisk orgelmusik og det selvom han egentlig er belgier. Han har kun skrevet 12 større stykker for orgel, men hvilken guldgrube af ynde og indtagende harmonier.
Ved denne koncert spilles et af hans mere afdæmpede værker: Prélude, Fugue et Variation (opus 18).
Derefter hopper vi elegant til England. De har jo altid været lidt mærkelige. Blandt andet kunne de ikke helt finde ud af, om de var katolikker eller protestanter, så de satte midt i mellem i det, vi kalder en anglikanske kirke. God musik har de dog.
Ved koncerten spilles Ralph Vaughan Williams "3 Preludes Founded on Welsh Hymn Tunes".
Léon Boëllmann afslutter koncerten med Suite gothique (Opus 25) en stor fire-satset fransk Suite, hvor 4. satsen er en berømt toccata.
|
|
Koncertprogram . . . . .
Jehan Alain
(1911-1940) | Variations sur un thème de Clement Jannequin (1936) | | Le jardin suspendu | Ralph Vaughan Williams
(1872-1958) | 3 Preludes Founded on Welsh Hymn Tunes
1) Bryn Calfaria (Maestoso)
2) Rhosymedre (Andantino)
3) Hyfrydol (Moderato maestoso) | Cesár Franck
(1822-1890) | Prélude, Fugue et Variation (opus 18) | Léon Boëllmann
(1862-1897) | Suite gothique (Opus 25)
Introduction - Choral
Menuet gothique
Prière à Notre-Dame
Toccata |
Programnoter . . . . .
Det er ikke til at vide, om man skal le eller græde.
Det er uendelig trist, at Jehan Alain skulle dø ved fronten blot 29 år gammel. Det er unægteligt lige så trist, at han dræbte 16 tyskere, inden han selv døde - som der stolt står i primært franske opslagsværker.
I krig er der ingen vindere - ved musik er der ingen tabere.
Forrige år stod i reformationens musiske tegn, men denne nytårskoncert er renset for protestantisk musik og ekselerer i stedet i den franske og den engelske klangverden.
De to små stykker af Alain har helt sit eget tonesprog. Variationerne over et gammelt tema begynder ganske normalt, men tone for tone ændrer musikken sig ind i sin helt egen sfære.
Det er ikke mindre udtalt “Le jardin suspendu” - “de hængende haver”, som helt igennem er kosmisk og helt anderledes, end vi er vant til at høre orglet.
Englænderen Ralph Vaughan Williams har skrevet tre orgelkoraler over wallisiske melodier. Vi kender ikke melodierne her i Danmark, hvorfor vi må nøjes med at lytte til musikken på dens egne præmisser. Vaughen Williams foreslår selv, at man kan spille de tre stykker som en lille suite hurtig - langsom - hurtig, men skulle man kun spille et af disse stykker, må det blive det midterste med navnet Rhosymedre. Det tangerer det mest iørefaldende stykke orgelmusik, der er skrevet i Brexit-land. Skulle nogen ane elementer af “pomps and circumstances” i det tredje stykke vil du/I ikke være de første. Rigtig britisk i tonesproget.
Koncertens to sidste stykker er fransk højromantik, men uendelig forskellig.
Cesár Francks præludium (lille mellemstykke), fuga og variation er i mine ører det mest melankolske (på den gode måde) stykke musik der er skrevet.
Koncerten slutter som nytårskoncerter gør med bravour - (så er selv stavemåden fransk).
Léon Boëlmanns mest kendte stykke orgelmusik. Fire satser spændende fra en meget kraftig 1. sats over en dansende menuet i 2. sats. 3. sats er en bøn til jomfru Maria (tro mig; man kan blive helt katolsk af denne sats). Sidste-satsen er en ganske forrygende toccata, der næppe lader nogen i tvivl om, hvornår koncerten er forbi og dette nye musik-år dermed skudt i gang i Mariager kirke.
Pressemeddelelse . . . . .
Årets første koncert i Mariager.
Når nytårskoncerten søndag d. 7. januar kl. 16:00 sparker det nye musikår i gang i Mariager Kirke, er programmet renset for enhver form for reformationsmusik. Det just overståede år stod i den grad i reformationens tegn - også musikalsk - så 2018 byder på andre genrer og anden musik.
Kirkens organist sidder som sædvanligt ved kirkens store orgel, og han har valgt at spille fransk og engelsk musik.
Der lægges ud med en af forrige århundrede største franske orgelkomponister; Jehan Alain. Var han ikke død ved vestfronten i 1940 havde hans livsproduktion af musik kunnet blevet utrolig stor. Nu blev det trods alt til hele tre hæfter med helt speciel orgelmusik. Der spilles to af hans mindre stykker.
Højromantisk musik af César Franck bliver der også plads til. Hans Prelude fuge og variation, der omtrendt er det mest iørefaldende tema, der nogensinde er skrevet.
Ralph Vaughan Williams var englænder og den engelske tone fornægter sig ikke i hans tre satser baseret på walisiske melodier. Der vil være mere end en blandt publikum, der vil få mindelser til "The last Proms".
Léon Boëllmann afslutter koncerten med Suite gothique (Opus 25) en stor fire-satset fransk Suite, hvor 4. satsen er en berømt toccata.
Vær med til at lytte det nye musikår i gang i Mariager Kirke.
|
