2. sommerkoncert tirsdag d. 26. juni 2018 kl. 19:30 Morten Ladehoff (50 kr. mulighed for partoutkort)
Morten Ladehoff organist og komponist.
Cesár Franck med det imponerende mustache af slutter sommerens 2. koncert.
Morten Ladehoff aflagde diplomeksamen i orgel fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2002 og han debuterede fra solistklassen i 2004 efter videregående studier hos Ludger Lohmann i Stuttgart og Hans-Ola Eriksson i Piteå.
I 2007 aflagde han desuden diplomeksamen i komposition efter undervisning hos Karl Aage Rasmussen, Bent Sørensen, Rolf Walin m.fl.
Morten Ladehoff har deltaget i mesterkurser hos bl.a. Olivier Latry, Gillian Weir, Guy Bovet, Wolfgang Zerer og Michel Chapuis, afholdt koncerter i ind- og udland, medvirket i radio- og tv-transmitioner samt indspillet CD’er.
Han vandt Holmboe Komponistkonkurrencen i 2006, var finalist ved den internationale orgelkonkurrence i Odense 2011, finalist og prismodtager ved den internationale orgelkonkurrence i Heidelberg 2011 og finalist ved den international improvisationskonkurrence i Haarlem 2014.
Til daglig fungerer Morten Ladehoff som organist ved Skive Kirke og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.
Morten Ladehoff har sammensat et program, hvor koncerten komponerede stykker af Buxtehude, Sweelinkck, Bach, Bettevoen og Cesa´r Franck afveksles med improvisationer, som Morten Ladehoff har kaldt for Intermezzo (mellemspil). Hvordan disse improvisationer lyder ved ingen før koncerten er forbi.
Allegretto fra symfoni nr. 7 transskription Morten Ladehoff
10:00
Morten Ladehoff (1978-)
Intermezzo 4 (improvisation)
03:00
Cesár Franck (1822-1890)
Pièce héroïque
08:30
57:00
Mein junges leben hat ein end. "Mit unge liv er til ende". Et meget berømt og meget tidligt variationsværk af Sweelink.
Programnoter . . . . .For mange år siden underviste jeg en ung mand i gymnasiealderen. Han er med tiden blevet præcist ligeså meget ældre som jeg, og i dag sidder han ved orglet i Mariager kirke for at spille musik, der strækker sig fra renæssancen til juni 2018. Dengang - i begyndelsen af 90’erne - havde jeg ingen idé om, at jeg en dag ville være organist i Mariager kirke, eller at der en dag skulle stå et stort fint fransk orgel i kirken. Jeg havde heller ingen idé om, at Morten Ladehoff en dag ville sidde og spille koncert på instrumentet, men jeg vidste, at jeg aldrig før havde haft så dygtig en teorielev (jeg underviste ham desværre ikke i orgel, det ville jeg ellers gerne have gjort). Teori lyder dog lidt kedeligt. Det er sjovere at køre bil end at læse om regler i en bog (lysbilleder er det vist nu til dags), men teori er vigtig. Teori er byggestenene, hvorpå man kan udvikle, komponere og afvige, hvis man ved hvad man gør. Nogen lærer teorien og nogen lærer det aldrig rigtigt; andre kan det mere eller mindre instinktivt. Morten lavede altid alle teoriopgaver rigtigt (sådan husker jeg det, og skulle det ikke være helt sandt, så lyder det i hvert fald godt), og derfor gav det ikke større mening at lære ham om alt det, han kunne have lavet galt. Samtidig havde han en ualmindelig sund formsans, der fik mig til at tænke på, at han en dag godt kunne blive komponist. Han er blevet både organist, komponist og en af de få danske organister, der gerne improviserer til koncerter. Alle tre dele, som aftenens program nyder godt af.
Formen i aftenens program er fem værker adskilt af improvisationer, som Morten - fordi, der jo gerne skulle stå et eller andet i programhæftet - har kaldt Intermezzo (mellemspil) og vi kommer vidt omkring i Europa: Tyskland, Holland, Belgien og Viborg.
Buxtehude - manden danskerne gerne gør til dansker og tyskerne gerne til tysker - har skrevet en række præludier og fugaer. Værket i g-mol BuxWV 150 er et af de sjældnere spillede og det er lidt synd. Det er i en klassisk Buxtehudeform: et frit fabulerende præludium efterfulgt af en række små-afsnit og afsluttende med en rytmisk herrefuga fyldt med saft og kraft. Der er mærkeligt at forstille sig, det Buxtehudeværk, er åbner koncerten, skulle være nogen særligt, men Buxtehude har på grund af sine kompositioners frie improviserende stil lagt endegyldigt navn det det begreb, vi i dag kalder “den nordtyske stylus phantasticus”. Det frie improvisatoriske har altid haft en stor stjerne hos organister. Vi spiller så mange gudstjenester og improvisationen er en del af sammenhængskraften i gudstjenesten.
Improvisation er en kunstart i sig. At kunne levere en tale uden manuskript, eller kokkerere frit fra leveren (undskyld associationen) uden opskrift, er også improvisation. Selv vores tale er improvisation, da vi jo ikke ved hvad vi vil sige om lidt. Jeg ved kun en enkelt ting om aftenens improvisationer; at Morten eksperimenterer med kun at trække orglets registre halvt ud. Det vil sige, at piberne ikke får al den luft, der giver en fuld tone, men hvem har defineret at god musik er, at en orgelpibe får 100% luft. “Syrede improvisationer” ville ungdommen kalde det. Eksperimenterende vil andre kalde det.
Nederlænderen Sweelincks variationsrække over en verdslig melodi er et meget betydningsfuldt orgelværk. I det hele taget er Sweelincks betydning ikke til at overvurdere. Han er bl.a. den første komponist, der skriver en orgelfuga. Alene det! Alle komponister efter ham har forsøgt sig i den genre. Han havde ikke det helt store orgel at gøre godt med, så hans variationsrækker er delikat på en lidt svagere måde. Melodien, som præsenteres i al sin enkelhed i første variation, var verdslig, men på det tidspunkt var verdslig eller kirkelig det samme, og sidder man og forventer den unge mands dødsscene udspillet i musikken, bliver du skuffet. Det er ikke programmusik men tastaturmusik a la hollandsk renæssance.
Monumental betydning har bestemt også Bach’s passacaglia. Ostinatbas betyder et tema som gentages i bassen, og hvor hele den musikalske variation ligger i hænderne. Sådan burde det i hvert fald være, men Bach, der nok kunne sin teori nok til at vide hvornår han forbrød sig mod den, gør alt det man ikke må, og civil ulydighed fører ind imellem til noget godt. Bach præsenterer temaet alene i pedalet (se noden) og derefter følger hele 20 meget forskellige variationer. Temaet er her og der og alle vegne, hvor lærebøgerne foreskriver, at det ikke må være. Som om det ikke skulle være nok, putter Bach lige en stor fuga i enden af værket (tak Sweelinck). Dog benytter han kun første halvdel af temaet. Der skulle gå mange år før komponister igen turde skrive i den form. Bach fuldendte simpelthen alt hvad han rørte ved!
Orglet kan meget, som en plasticfløjte fra det nu hedengang fætter BR ikke kan. Det er faktisk et helt symfoniorkester i sig selv. Der er da også i tidens løb lavet mange transskriptioner over orkestermusik, så publikum - med en enkelt organist ved rattet - kunne høre stor symfonisk musik, som ellers ville have været uden for hørevidde. Morten Ladehoff har lavet en transskription af Allegrettoen fra Beethoves 7. symfoni. Jeg kender også satsens som Beethovens “sørgemarch”, og husker, at den historisk er blevet anvendt ved store ånders død. Ingen nævnt ingen glemt!
Sidste værk på programmet er franskmanden (han er nu egentlig belgier, men er indbegrebet af fransk romantisk orgelmusik) César Franck. Hans “Pièce héroïque” fra 1878. Dette værk er skrevet og uropført af komponisten selv til åbningen af koncertsalen “Palais du Trocadéro” i Paris i 1878. Derefter led dette orgel en krank skæbne ved at blive flyttet rundt og deponeret forskellige steder, inden det igen dukkede op i en koncertsal i Lyon 1977. En sjov forbindelse til orglet her i Mariager er, at Michel Gaillard, som har stemt orglet her i Mariager, i 2013 færdiggjorde en stor gennemgribende restaurering af lige præcis dette historiske orgel i Lyon. Orglet blev oprindeligt bygget af den franske orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll, og hører alene af den grund til på verdens “orgel-kulturarv”-liste. Værket er verdsligt. Det giver næsten sig selv, når det er skrevet til en koncertsal, og titlen “Heroisk stykke” leder tankerne hen på anden “helte-musik” f.eks. Beethovens 3. symfoni “Eroica”, som han tilegnede Napoleon (det fortrød han nu senere).
Har du været til en sommerorgelkoncert i Mariager tidligere ved du, at der serveres et glas vin/vand efter koncerten i godt vinvejr, og hvis du ikke har, ved du det også nu. Noter af Mariager kirkes organist
(Hvis nogen spekulerer på hvorfor Viborg blev nævnt, så er det der, aftenens solist har sit verdslige postnummer).
Pressemeddelelse . . . . .2. sommerkoncert i Mariager kirke. Årets 2. solist ved Mariager kirkes sommerkoncerter er Morten Ladehoff. Han debuterede fra solistklassen i 2004 efter studier hos Ludger Lohmann i Stuttgart og Hans-Ola Eriksson i Piteå. Han vandt Holmboe Komponistkonkurrencen i 2006, var finalist ved den internationale orgelkonkurrence i Odense 2011, finalist og prismodtager ved den internationale orgelkonkurrence i Heidelberg 2011 og finalist ved den international improvisationskonkurrence i Haarlem 2014. Til daglig fungerer Morten Ladehoff som organist ved Skive Kirke og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. På programmet tirsdag d. 26. juni kl. 19:30, er musik af klassikerne Buxtehude, Bach og Mendelssohn. Af Bach spilles et af de absolutte hovedværker for instrumentet den fabelagtige passacaglia i c-mol. Et simpelt bastema repeteres i alt 20 gange, men Bach bearbejder det så genialt, at ikke to af variationerne føles ens. Som om det ikke var nok, har Bach derefter komponeret en fuga over første halvdel af temaet. Morten Ladehoff har selv lavet en transskription af den smukke Allegretto fra Beethovens 7. symfoni og mellem alle disse værker, har Morten Ladehoff i programmet anbragt små intermezzi. Mellemstykker, som han improviserer på stedet. Inden der efter koncerten som altid serveres et glas vin/vand udenfor kirken, afslutter aftenens solist med Cesár Franck grandiose Pièce héroïque. Se mere på musik.mariagerkirke.dk
